Til familie & venner

Et anderledes perspektiv - et essay af Cynthia Hockman-Chupp

Mange adoptivbørn oplever i det første leveår at skulle forholde sig til mange forskellige mennesker. Tænk f.eks. på et lille barn der først er hos sin biologiske mor, så i en plejefamilie eller på et børnehjem, og til sidst kommer til sin nye adoptivfamilie - måske inden for få måneder.

Her er et lille tankeeksperiment. Prøv om du kan forestille dig følgende:

Du har mødt en mand, som du har drømt om hele dit liv. Han har alle de kvaliteter, som du søger. Du planlægger bryllup og tilbringer al din tid sammen med din elskede. Du nyder hans berøring, hans duft og den måde han kigger dig dybt i øjnene. For første gang i dit liv forstår du begrebet "soulmate", for denne person forstår dig på et helt andet plan end alle andre. Jeres hjerter slår i takt. Dine følelser er uløseligt knyttet til hans glæde og sorg.

Bryllupsdagen oprinder. Det er en dejlig fest og du er lykkelig. Du falder udmattet i søvn ovenpå dagens begivenheder. Du er glad, afslappet og tryg i forvisningen om, at du ligger ved siden af den person, som elsker dig mere end noget anden i hele verden... Den person du skal tilbringe resten af livet med.

Næste morgen vågner du op i din elskedes arme. Du åbner øjnene på klem og kigger på hans ansigt...

Men det er ikke ham!

Du ligger arm i arm med en fremmed. Du trækker dig væk i chok og forfærdelse. Hvem er denne mand?? Hvor er din elskede? Du stiller spørgsmål til den fremmede mand, men det bliver hurtigt tydeligt at han ikke forstår dig.

Du leder i hele huset og kalder og kalder. Den fremmede følger dig rundt, og forsøger at kramme dig, klappe dig beroligende på ryggen og stryge dig på armen. Som om alting var normalt. Men du ved, at intet er normalt. Din elskede er forsvundet. Hvor er han? Kommer han tilbage? Hvornår? Hvad er der sket?

Ugerne går. Du græder og græder over tabet af din elskede. Nogle gange bliver du helt stille, når du overvældes af smerten, af savnet og af chokket over, hvad der er overgået dig. Den nye mand prøver at trøste dig. Du værdsætter det, men han taler ikke samme sprog som dig. Hverken verbalt eller emotionelt. Det er ligsom om, han ikke forstår hvad det er for en forfærdelig ting, der er overgået dig. Din elskede er væk.

Det er svært at sove. Den nye prøver at trøste dig ved sengetid med søde og dog blide berøringer, men du prøver at undgå ham. Du foretrækker at sove alene, væk fra alle former for intim kontakt.

En måned senere. Du har stadig et smerteligt savn efter din elskede, men du er så småt begyndt at stole på den nye. Han har endelig fundet ud af, at du foretrækker din kaffe sort - uden mælk og sukker. Du forstår stadig ikke alle hans sange, men du kan lide hans stemme og den giver dig en vis trøst.

Tiden går, og en dag vågner du op, og ser en kuffert stå ved døren. Du prøver at spørge ham, hvad det betyder. Han tager dig blot i hånden, og følger dig ud til bilen.

I kører og kører. Du genkender ikke stederne. Hvor er du? Hvor skal I hen?

I holder foran en stor bygning. Han følger dig hen til en elevator og går op til et rum fyldt af mennesker. Mange græder og nogle virker helt overvældede af glæde. Du bliver forvirret og bekymret.

Du liver fulgt over til et hjørne. En anden mand åbner sine arme og trækker dig ind til sig i en omfavnelse. Han gnider dig på ryggen og kysser dig på kinden. Han er tydeligvis henrykt over at møde dig. Du føler dig alt andet end henrykt over at møde ham. Hvem i alverden er han? Hvor ER din elskede?

Du rækker ud efter den første mand, der bragte dig, men han smiler bare, selv om han ser grædefærdig ud. Det gør dig mere urolig. Han aer dig på ryggen og lægger din hånd i den nye mands. Den nye mand tager din kuffert og følger dig over til elevatoren. Den første mand græder nu åbenlyst og vinker og vinker mens elevatordøren lukker sig.

Denne nye mand kører dig til en lufthavn. Du følger med, for du ved ikke hvad du ellers skal stille op. Du græder lidt, men den nye mand forsøger at få dig til at smile, så det gør du. Du vil gerne gøre ham tilpas.

I går ombord på en flyvemaskine. Det er en lang tur, og du sover det meste af vejen. Det er den letteste måde at flygte mentalt fra hele situationen.

Timer senere lander flyet. Den nye mand er opstemt og leder dig ind i lufthavnen, hvor en stor flok mennesker tager i mod dig. Blitzne fyres af igen og igen, lige i hovedet af dig. Den nye mand tager dig med til en anden mand, som giver dig et kram. Hvem er han? Du smiler forsigtigt til ham. Så hen til endnu en mand, som klapper dig på hovedet og kysser dig på kinden... Endnu en ny mand giver dig et kram og roder i dit hår.

Til sidst er der endnu en fremmed mand - hvem er nu han - som trækker sig ind til dig, og giver dig det største kram du nogensinde har fået. Han kysser dig i hele ansigtet og taler til dig på et sprog du aldrig har hørt.

Han følger dig ud i en bil og I sætter jer ind og kører. Alt ser anderledes ud. Klimaet er anderledes, end du er vant til. Lugtene er fremmede og intet smager som det du plejer at få. Undtagen kaffen. Du spekulerer på, om nogen har fortalt at du bedst kan lide din kaffe sort.

Det er umuligt at sove. Nogle gange ligger du vågen i timer og stirrer ind i mørket. Du er stadigvæk rasende på din elskede over, at han forlod dig. Savnet og smerten er der stadig. Den nye mand kigger ind til dig. Han virker bekymret og prøver at trøste dig med søde ord og et krus varmt mælk. Du venter ryggen til ham, og lader som om du sover.

Folk kommer på besøg. Du kan mærke angsten inden i, når du ser alle de nye fremmede ansigter. Du tager et fast greb om den nye mands hånd. Han trækker dig ind til sig. Folk smiler og forundres over hvor hurtigt du er blevet forelsket. De rækker ud efter dig - ønsker at få del i lykken.

Hver gang en ny person giver dig et kram, spekulerer dug på, om det vil være ham der tager dig med væk derfra. For en sikkerheds skyld har du pakket din kuffert, så du er klar. Selv om den nye mand er rar, så har du lært af dinde erfaringer, at mænd kommer og mænd går - så du venter på den næste.

Hver morgen vækker den nye mand dig med et krus kaffe og ser forventningsfuldt på dig. Nogle gange er din smerte og længsel så stor, at du kaster kruset fra dig, så den skoldhede kaffe slynges ud i rummet, og den nye mand gisper af smerte. Han kigger forvirret og rådvild på dig.

De fleste dage tager du imod kruset og smiler til ham. Og venter. Og venter. Og venter....

Til familie & venner

 
Et adoptivbarn er et lille, levende menneske - ikke en importvare, der kan bestilles i bestemte farver, størrelser og funktionsniveauer. Vi har ikke købt vores børn, men vi har betalt for formidlingen af dem.

 


 

Respekter hvis børnene i den første tid "går tilbage" i udvikling. Det er et sundhedstegn, hvis et adoptivbarn er så trygt, at det tør indhente nogle af de udviklingstrin, det i kampen for overlevelse har måttet forcere. Det kan være, at børnene i en periode har brug for igen at bruge ble, det kan være, at de begynder at pludre som en baby, selv om de allerede har et sprog, måske vil børnene gerne have sutteflaske igen eller måske insisterer de på (igen) at bruge sut.

 


 

Efter nogle måneder er det ikke usandsynligt at børnene vil begynde at gøre oprør. Det kan også være at de pludselig vil opføre sig grimt, når vi er sammen med jer. Selvfølgelig skal der sættes grænser for den værste opførsel, men det er vigtigt at huske, at det er et sundhedstegn for et adoptivbarn. Når børnene begynder at føle sig trygge, når de ved at de er elsket og ikke bliver afvist, tør de langsomt lukke op for de svære følelser. Det skal vi glæde os over.

 


 

Hvis børnene i stor udstrækning søger trøst eller tryghed hos jer, kan det være en hjælp, hvis I - i starten - kærligt guider dem tilbage til os. For børnene kan det sagtens vare længe før de føler mere tilknytning til deres mor og far end f.eks. til alle andre familiemedlemmer. Modsat skal I heller ikke fortvivle, hvis de ikke vil kendes ved jer i lang tid. Børnene kan meget vel udvælge sig en primær-person igennem hvem, de lærer andre at kende. Når de ser, at deres primær-person godkender jer, vil de automatisk lære, at I er gode nok og til at stole på.

 


 

Vi er klar over, at vores kommende børn ikke ligner os og har selvfølgelig gjort os mange tanker om racisme og den slags. Vi ønsker på ingen måde at skjule den omstændighed, at vores børn er adopteret. Det er noget vi vil være åbne om fra starten.

 


 

Vi ønsker at I - i hvert fald når I er sammen med vores børn - omtaler Nigeria med respekt. Vores børn har 2 sæt rødder - nigerianske og danske. Vi vil forsøge at opdrage børnene til at have stolthed i hjertet over begge sæt rødder, så det bliver en velsignelse for dem - og ikke en forvirrende byrde.


 

Det er vigtigt for os, at vores børn bliver de første der kender deres egen historie og at de ikke skal færdes i et miljø, hvor mange kender dem bedre end de kender sig selv. Til den tid kan børnene selv fortælle historien videre, hvis de vil. Vi vil også bede jer om ikke at spørge til vores børns fortid, forældre eller lignende, når de hører på det.

 


 

Mest praktisk:

Vi har brug for ro i starten når vi kommer hjem fra Nigeria. I er MEGET velkomne til at komme og hilse på os. Det håber vi faktisk at I vil...da det er vigtigt for os at vores børn oplever vores netværk - stykke for stykke. Men i begyndelsen - de første uger - beder vi om at besøgene bliver korte. Derefter kan besøgene blive lidt længere, men vi har tænkt os at være rimelig "ærlige" om, hvornår vi kan mærke at børnene har brug for ro.

 


 

Et adoptivbarn er meget sårbar over for afvisning. Børnene har ikke den grundlæggende tro på at de er elsket. Derfor kan det se ud som om vi ikke er "så hårde" ved dem, som man måske ville synes var rimeligt, når de gør noget forkert. Vi vil også bruge ekstra god tid på at trøste børnene, når de har fået en reprimande. Dette er ikke at ligestille med "pylrethed" eller manglende konsekvens. Det kommer til at tage lang tid at overbevise dem om, at man godt kan være vred over det børnene gør - samtidig med at man elsker dem højt.

Vi glæder os helt vanvittigt til at blive forældre og vi glæder os til at dele denne kæmpe oplevelse med jer. Vi håber at i læser dette og hvis i har spørgsmål eller kommentarer til det ovenstående er i mere end velkomne til at spørge, hellere nu end når Adam & Josefine er kommet

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Signe | Svar 04.10.2011 10.28

Hej Tobias
Tusind tak
Der er lidt stille for tiden, men vi håber på at der snart sker noget..
Signe

Tobias | Svar 04.10.2011 10.00

Hej Signe og Steffen, flot hjemmeside! Rart at kunne følge med. Krydser fingre for at I snart hører nyt.

Kh Tobias

Dorte Giandrup | Svar 08.08.2011 19.11

Hej Signe og Steffen Rigtig fin hjemmeside i har fået lavet, rart at der er et sted, hvor vi kan følge med. Kærlige tanker fra Moster Dorte

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

23.02 | 14:31

Selv tak hvis dine venner har spørgsmål til turen er de velkomne til at kontakte os

...
23.02 | 09:34

Fandt jeres side, fordi min veninde og hendes mand snart skal afsted efter deres datter, tak for god læsning.

...
18.04 | 20:52

dejligt billede. I ser alle skønne ud

...
25.02 | 18:50

herlig at se jeres skønne børn og det lader til at i nu har fået en hverdag som er jeres ,det må virkelig være dejligt endelig at være kommet hjem.Kh Humlebæk :

...
Du kan lide denne side